Historien om os

I takt med at telemarkedet udviklede sig i 1990-erne, fik producenterne og teleudbyderne brug for virksomheder der ville promovere deres produkter og ydelser. I den forbindelse oprettede Poul Krogh Terkelsen et lille enkeltmandsfirma og døbte dette TeleConsult Nordic.

I starten havde man kun er enkelt stor teleudbyder som kunde, men dette ændrede sig ret hurtigt og virksomheden blev inddraget i netværksgrupper, hvor man ydede rådgivning til andre virksomheder som ønskede at få en del af telemarkedet, i form af salg af ISDN telefonsystemer. Undervejs deltog man også i at få tilpasset telefonsystemer til brug i Danmark fra en betydelig japansk producent. 

Behovet for kvalitetsstyring i forbindelse med salg og montage blev efterhånden så stort, at TeleConsult Nordic begyndte at udvikle systemer til dette og da kravet om 3. parts kontrol til de autoriserede virksomheder kom, ændrede man strategien til kun at omfatte udvikling og implementering af kvalitetssystemer.

Historien fortsat

I 2009 omdanner Poul Krogh Terkelsen virksomheden til et anpartsselskab og overvejede i den forbindelse at ændre navnet på selskabet, idet der ikke længere var relationer til telemarkedet. 

Man vælger at fastholde navnet, men i foråret 2013 tages der beslutning om et nyt logo og nyt navn til selskabet, som i dag hedder team terkelsen aps.